Vi er Natascha Pedersen og Merle Illum – to passionerede vippeteknikere med tilsammen over 9 års erfaring inden for vippe- og brynbehandlinger.
Natascha er indehaver af Lash Babe og har 7 års erfaring i branchen. I 2025 deltog hun i DM i vipper, hvor hun vandt sølv i både classic lashes og volume lashes. Hun er kendt for sin rolige personlighed og sine sikre, præcise hænder, som skaber en tryg og afslappende oplevelse for klienten. Med sit perfektionistiske øje for detaljer går hun aldrig på kompromis og leverer altid resultater i højeste kvalitet.
Merle har 2 års erfaring og bringer en skøn energi med sig. Hun er glad, meget imødekommende og elsker en god snak med sine klienter, hvilket skaber en hyggelig og personlig stemning under behandlingen. Samtidig har hun et sikkert håndværk og en stor passion for at fremhæve hver enkelt klients naturlige skønhed.
Du finder os i Ørestads Beauty Bar, hvor vi har skabt en rolig og behagelig atmosfære. Vores mål er at give hver klient en skræddersyet behandling, der både ser fantastisk ud og holder længe – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Vi glæder os til at byde dig velkommen og give dig en oplevelse, hvor faglighed, tryghed og æstetik går hånd i hånd. 🤍
Mød Luiza fra LM Beauty Studio
Luiza kommer oprindeligt fra Brasilien og bringer over 15 års erfaring inden for ansigts- og kropsæstetik. Hun har opbygget en stærk teknisk base og et højt niveau af faglighed i Brasilien, som hun gennem de seneste 6 år har videreudviklet i USA.
Hun er specialiseret i ansigtsbehandlinger, bryndesign, voksbehandlinger og kropsbehandlinger, hvor hun kombinerer erfaring, præcision og personlig opmærksomhed i hver eneste behandling.
Du kan tale med hende på engelsk, portugisisk eller spansk – og hun glæder sig til at byde dig velkommen i klinikken.
Book en tid hos Luiza og oplev hendes ekspertise.